De ti bud, sekulær bibel, The Good Book

Fra The Good Book, skrevet af den engelske filosof A.C. Grayling, står de tid bud.
The Good Book er en sekulær bibel, der ikke omtaler gud, men tror på det spirituelle. Klik på linken og se hvad The New York Times skrev om bogen, som kan købes på www.amazon.co.uk

Elsk ordentligt

Søg det gode i alle ting

Gør ikke andre fortræd

Tænk selvstændigt

Tag ansvar for dit liv

Respektere naturen

Yde dit bedste

Søg information for det giver visdom

Vær venlig og forstående

Forsøg at fatte mod, og hjælp andre

The Good Book er et alternativ til religion, uden en personificeret Gud. Med respekt for andre end dig selv. Kunne verden trænge til at tro på en Gud, der er det gode i alle mennesker ? En Gud der ikke dræber i hans navn, og ikke skiller mennesker ad i splittede religioner. En kraft der ikke er menneskelig, og som ikke kan hjælpe menneskeheden mere end det menneskeheden selv vil hjælpes. Vi bør respektere al levende på vores jord og forsøge at give godhed til andre. Det lyder godtroende, men ellers vil vi forgå i ondskab og disrespekt for vores jord.

Sløv Cognitiv Type = SCT, en ny variant af ADHD

Ny variant i ADHD, Sløv Cognitiv Type = SCT = sluggish cognitive tempo

Når man intereserer sig for uopmærksomheds forstyrrelser, inklusiv ADHD, vil man ind imellem finde en person der er uopmærksom, men er sløv i stedet for at være hyperaktiv. Lidt det modsatte man vil kunne finde hos een med klassisk ADHD. Ca. 5% af dem der har uopmærksomhedsforstyrrelser vil have denne type sløv form, som vi kalder SCT.

Hvis man kigger ind på wikipedia på denne adresse, vil man finde en engelsk udgave af en beskrivelse af SCT:

http://en.wikipedia.org/wiki/Sluggish_cognitive_tempo

Videnskabelige artikler om SCT:

http://www.springerlink.com/content/w2t1204107057736/

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11845644

Jeg har via min psykiatriske klinik truffet en hel del med SCT, fordi jeg har set ca. 900 personer med ADHD/ADD gennem 8 år.

Jeg vil beskrive dem således:

De kommer oftest til klinikken i alderen 15-25 år, fordi de ikke kan tage sig sammen til at tage en uddannelse, og at de i hverdagen er sløve og ugidelige. De lader det meste stå stille i deres liv. De er mere interesseret i en mental stimulering end i kropslig stimulering (sport m.m.). Derved bliver computeren en ofte central stimulation. Deres hukommelse er skiftende, nogle gange elendig andre gange ganske god. De er ikke interesseret i seksuel aktivitet. De er sociale, men kan godt lide at passe sig selv. De er ofte generte og opgiver let en opgave. De søger sjældent hjælp, hvis de har problemer. Ofte har de indlærings besvær, ikke fordi deres intelligens er nedsat, men simpelthen fordi de ikke gider. De ser hverdags problemer som utrolig besværlige. Næsten umulige at udføre. Nogle virker depressive, men det er deres mangel på motivation, der kan give indtryk af en depression. De har ikke mørke tanker men opgivende tanker. “Det kan ikke betale sig” er et ofte forekommende udtryk hos denne gruppe mennesker.

Der er en del diskussion om, SCT er en subgruppe af ADHD. Det kunne det være, fordi de har en hel del fælles symptomer: utålmodighed, rastløshed, nedsat arbejds hukommelse, dagdrømmeri, nedsat koncentration m.m.

Behandling:

Det ser ud til, at Metylphenidat (Ritalin, Medikinet) ikke har den store effekt på denne gruppe mennesker med SCT. Måske i små mængder kan det hjælpe. Vi ved endnu ikke, hvilken behandling der er bedst for mennesker med SCT. Man har foreslået Atomoxetin og Venlafaxin, men det er usikkert.

Hvornår opdages SCT ?:

Børn og unge med SCT bliver ofte oversete, fordi de er relative rolige, men meget fraværende. De søger ikke ind i sociale sammenhænge, men kan godt deltage i fester og sammenkomster, men oftest ude i periferien. De knytter ikke tætte venskaber, og er ikke særlig interesseret i det modsatte køn. De er ikke ude på at møde stimulerende handlinger som dem med ADHD. De bliver mere stimuleret af synsindtryk og musik.

Generelt virker personer med SCT som rolige, fraværende, uinteresserede, dagdrømmende, vekslende hukommelse og med visse indlærings vanskeligheder. Ofte lægger man ikke mærke til dem med SCT før de skal præstere noget, fordi så falder de igennem. Det sker mest i de sidste klasser i folkeskolen og i arbejdslivet/uddanelse.

Kan man skelne mellem en autist/asperger og en SCT? Det kan man. Een med SCT kan godt socialisere og kunne skelne mellem sociale indtryk, hvor en autist/asperger har det svært med det. En autist mangler evnen til at socialisere, mens een med SCT ikke gider, men kan godt.

Kernepunktet hos dem der har SCT er en nedsat motivation, nedsat koncentration og en manglende “gå på mod”. De opgiver næsten før de er startet. Deres behov for stimulation kommer indefra, mens een med ADHD behøver stimulation udefra med sport, motion, “gang i den “.

Via deres interesser kan man måske øge deres motivation, som oftest er i bund. Man må regne med, at een med SCT kun kan præstere korte opgaver og gerne af vekslende karakter. Kreative fag kan være vejen frem. Dem med SCT stimuleres indefra, ikke udefra.

Nogle amerikanske psykiatere siger, at SCT er en gruppe for sig selv, og er ikke en undergruppe af ADHD. Det er nok rigtigt, fordi SCT ligner langtfra noget der er ADHD, bortset fra den manglende uopmærksomhed og de dårlige eksekutive funktioner. Men tilstanden findes uden tvivl.

Retfærdighedssans og ADHD

Igennem de mange år jeg har behandlet personer med ADHD i min klinik, har jeg opdaget, at ca. 30% af dem havde en usædvanlig stærk retfærdighedssans. Især overfor 3.person, altså personer de ikke havde direkte kontakt med. De kunne ikke tåle at se TV-avisen, fordi de blev indigneret på andres vegne eller ikke kunne tåle, at en social sag var kørt af sporet. Vreden kogte op i dem, og de havde lyst til at skrive harmdirrende indlæg.
Denne udtalte retfærdighedssans kunne også overføres til kolleger der blev behandlet skidt. Men også, at man ikke kunne tåle at blive irettesat, fordi vreden trigges af en retfærdighedssans. "Det er uretfærdigt at du taler sådan til mig". Denne retfærdighedssans, som er ud over det sædvanlige, er ofte koblet til en diskussionslyst eller irritabilitet, og så kan det udvikle sig til skænderier.
Ofte har personer med ADHD et hidsigt temperament, og det sammen med den store retfærdighedssans kan det udvikle sig til megen vrede, frustration og i sidste ende med vold (hvis man er til den slags handlinger).
Jeg har bemærket, at denne retfærdighedssans ligner meget hinanden fra person til person der har ADHD. Men det er "kun" ca. 30% der har dette reaktionsmønster. Mange ADHDer har ikke denne store retfærdighedssans, måske tværtimod, så kan de ikke lide at blande sig i andres sager. Så derfor kigger jeg efter om en ADHDer har denne retfærdighedssans eller ikke, og om den giver besværligheder i hverdagen, således at de behøver rådgivning.

Hvad gør man imod denne retfærdighedssans ?
Først må man erkende, at man har en usædvanlig stor retfærdighedssans, og derefter skal man ønske at blive af med den, eller gøre den mindre. Er man tilfreds med situationen, jamen - så skal man ikke ændre på noget som helst !
Vær opmærksom på, hvornår du trigges på din retfærdigheds følelse. Det må der gøres noget ved, tænker man. Ja, skal man det ? Kan det betale sig ? Hvad opnår du med det ? Vil det medføre skænderier og ballade ? Er det, det værd ? Kunne du måske tænke anderledes ? Du vil sikkert altid kunne forsvare din retfærdigheds følelse, men hvad opnår man med det ? Sikkert tilfredshed, men det har omkostninger. Skidt med det, tænker du. Ja, men din popularitet sænkes sikkert betydeligt, fordi folk opfatter dig som besværlig, måske aggressiv. Folk vender dig ryggen. Det er sjældent, at din heroiske indsats bliver vurderet højt.
Man kan ikke undgå, at hvis man er trådt over tæerne med sin retfærdighdssans, så bliver man vred og forurettet. Man er på vej op i det røde felt. Det bliver man ikke populær på.
Folk vil hellere høre en fornuftig mening og vurdering istedet for at møde een der hvæsser tænderne. Du bliver sikkert ikke hørt fordi du taler vredt.
Det er bedre at argumentere for sine synspunkter, og måske lave lidt humor ud af det. Det bliver man mere populær på (folk lytter mere).

LINKS til behandling af voksne med ADHD i Danmark

Utrolig mange mennesker vil gerne have en oversigt omkring, hvilke muligheder der er for at få hjælp for ADHD. Derfor har jeg lavet denne liste. Den er absolut ikke fuldkommen. Men hjælp mig til at gøre den mere fuldkommen.

ÅRHUS:
Center for ADHD
Skåde Søpark 20
8270 Højbjerg

Kognitiv Terapi Center Århus
Rolighedsvej 45B, 1. sal
8240 Risskov
Tlf. 87 41 60 20
 
http://adhd.dk/lokalafdelinger/midt-oestjylland/netvaerksgrupper.html
 
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Århus- ADHD klinikken
Harald Selmers Vej 66
8240 Risskov

http://www.heimdal-aarhus.dk/

VEJLE:
http://www.molholm.dk/


ÅLBORG:
http://www.nordjyske.dk/aalborg/forside.aspx?ctrl=10&data=28,3648360,5,4
 
http://www.netvaerketaalborg.dk/tilbuddet.html
 
http://psykologhusetstensballe.wordpress.com/
 
HOLBÆK:
ASD-klinikken
Ahlgade 52,1
4300 Holbæk
 
KØBENHAVN:
ADHD-Ambulatoriet
Lænken
Vesterbrogade 28,1
København
 
http://www.sopra.dk/
 
HVIDOVRE:
Psyka klinikken
Lægehuset Friheden
Idrætsvej 101
2650 Hvidovre
tlf: 50506996
 
FREDERIKSBERG:
Hejmdal klinikken : http://www.hejmdal.dk/
 
ROSKILDE:
http://www.sirculus.dk/
 
Hvis nogen kender andre steder der behandler for ADHD, så giv et vink

Handlingsplan for centre for ADHD i Danmark

Vi er i Danmark blevet opmærksomme på, at børn og voksne kan have ADHD. Indtil 1975 mente man, at kun børn havde ADHD, men vi ved idag, at voksne har det også. Der er de sidste 2 år været en enorm interesse for at gøre noget for de mennesker, der har ADHD. Især fra familier og pårørendes side. Der er desværre en mangel på dem, der kan diagnosticere ADHD, først og fremmest psykiatere. Der er derfor ventetider på 1-2 år for at komme til en psykiater, der kan stille diagnosen. Det har givet anledning til, at der er skudt op med private psykiatriske klinikker rundt om i landet. Det koster så 5-20.000 kr at få stillet diagnosen og komme igang med en behandling. Eller man kan få det gratis, hvis man venter længe nok. Det er en uholdbar situation for alle parter med de lange ventetider !
Derfor bør der laves centre, der kan diagnosticere og behandle disse mennesker. Og gerne indenfor 1-2 måneder. Men med ADHD følger der også mange andre problemer med. Det kan være læse/regne vanskeligheder, problemer med at fuldføre en uddannelse, eller hvis man er på arbejdsmarkedet at kunne fastholde sit arbejde. Hertil er der ofte flere i en familie der har ADHD, hvilket kan give familiestridgheder. Personer med ADHD er udstyret med et heftigt hurtigt temperament og ringe tålmodighed. De behøver vejledning i, hvordan en familie kan køres uden for meget gnider. Coaching og undervisning i at tackle hverdagens problemer, er der hårdt brug for.
Ca. 10% af dem der har ADHD har også et misbrug, oftest med hash eller alkohol. De har også brug for hjælp. Nogle enlige mødre med flere børn under deres omsorg har svært ved at få dagliglivet til at fungere med skole, indkøb, rengøring og syge børn.
Nogle vil sige, at kommunernes almene hjælp bør kunne bruges overfor familier med ADHD. Men i praksis er disse familier så belastede på specifikke områder plus de har svært at søge hjælpen, at de hurtig bliver tabere i spillet. De forsvinder og problemerne hober sig op. Som bekendt ved vi, at problemer altid er lettest at afhjælpe, når de er i deres spæde start. Vi må give hjælpen ret hurtigt, ellers vil problemerne blot vokse som et brød som er i gæring, til noget stort og endnu mere problematisk. Personer med ADHD kan ikke finde ud af at bede om hjælp, fordi de mangler overblik og struktur.
Derfor foreslår jeg, at der laves tværfaglige centre i hver kommune, fordi der er trods alt ca. 5% af befolkningen der har ADHD. I en normal kommune på 30.000 vil det være 1.500 personer. Et center er langt billigere at køre, end hvis ADHD personer skal ind og ud af psykiatrien, de sociale myndigheder m.m. Her kan vi have det samlet med eksperisen parat.
Hvad skal et center tilbyde og løse af problemer ? Et center skal tilbyde synlighed for dem der har brug for hjælp. Det er lettere at henvende sig eet sted end 3-4 steder. Hvilke problemer skal de hjælpe med ? Kontakt til skolen og lærerne, kontakt til uddannelsesstedet, lærepladsen. Kontakt til jobcenteret. Vejledning i at håndtere økonomien. Familieterapi, psykiatrisk vejledning -hvis nødvendigt, kurser i hverdagshåndtering.
Centrerne skal selvfølgelig kunne diagnosticere og evt. medicinere hvis nødvendigt. Typisk vil jeg mene, at 3-4 medarbejdere vil kunne klare opgaverne. Psykiateren kan være tilknyttet som konsulent nogle timer om ugen. Måske kan psykiateren være tilknyttet flere centre ad gangen. Dertil er der behov for en socialarbejder, en pædagog og en helsearbejder. Kurserne kan køres ved at flere kommuner samler sig om opgaven. Det kan udliciteres til psykologer m.fl.
Hvis kommunerne er små, kunne de slå sig sammen således, at de kom op på de ca. 30.000 indbyggere til at understøtte et center.
Så jeg foreslår et center for ADHD der kunne hedde FOKUS i de fleste kommuner, og måske et samlende center i hver region.

Omlægning af vores Sundhedsvæsen

Vi har talt de sidste 10 år om, at vi er nødt til at spare på vores sundhedsvæsen og derfor omlægger vi sundhedsvæsenet for at spare. Hvad med at kigge en anden vej, og se hvorfor vores sundhedsvæsen er dyrt ? Og kigge efter en model, hvor man bruger kun de penge der er nødvendigt. Vi har brug for højt specialiserede afdelinger, der kan lave indviklede behandlinger, men vi har også brug for ganske almindelige behandlinger der ikke er så dyre og komplicerede. Jeg foreslår, at vi laver klasse H til højt kvalificeret behandlinger (dyre) og klasse A til almindelige dagligdags behandlinger (billige). De kunne være på samme sygehus, men de kunne også være adskilt i selvstændige enheder. Klasse A afdelinger kunne godt have interesseområder, så de var gode til 3-4 ting. Klasse H var så specialiserede, at de kun tog sig af de meget komplicerede behandlinger.
Jeg er psykiater og denne model ville passe perfekt til psykiatrien. Nedlæg distriktspsykiatrien og lav klasse A afdelinger/ambulatorier istedet for. Et eksempel kunne være en klasse A afsnit for skizofreni og en anden for manio-depressive (bipolære sygdomme). En klasse H ville være de svære angst og depressioner, en anden for de svære skizofrene. Dermed kan man lede pengene hen til de tunge afdelinger, og de lette kunne konstrueres til at være private eller kommunale/regionale afsnit.
Fusionere de praktiserende psykiatere til at være på et H afsnit måske, som private med overenskomst med regionen. Eller de kunne tage sig af de mange stress patienter og dem med ADHD og personlighedsforstyrrelser.
Idag har vi kun tunge dyre afdelinger, og patienterne der kommer på sådan en afdeling skal være meget syge før psykiateren indlægger dem. Med en A-afdeling, som er billig, kan man tillade sig at tage flere patienter ind og gavne samfundet bedre. En A-afdeling kunne ligge i nærmiljøet og en H-afdeling kunne ligge et centralt sted i Regionen.
Så de tunge funktioner og komplicerede ting skulle ligge på en H-afdeling. De lette og hurtige behandlinger kunne ligge på en A-afdeling. Så bliver pengene brugt rigtigt.
I Sjællands regionen kunne en H-afdeling ligge i Slagelse og A-afdelinger ligge i Roskilde, Næstved, Maribo, Kalundborg f.eks.

Hvad betyder Tobar ?

Tobar er et keltisk navn på en brønd der indeholder verdens visdom på godt og ondt.
En visdom der kan gavne, men også en visdom der kan skade. Jeg vil holde mig til den visdom der kan gavne.
Brønden som symbol er rigtig godt. Den indeholder vand som er livgivende og den indeholder bundfald som kan lave usunde gasser. Desværre er visdom noget der skal håndteres med forsigtighed. Vi kan se det tydeligt på Internettet, hvor man kan få opskrifter på at lave designer drugs (stoffer), bomber, men også sund viden om den verden vi bevæger os rundt i. Vore politikere bruger blogs og er med til at holde brønden kørende.
Jeg vil gøre mit til, at Tobar kan være livsgivende information til os mennesker, der vil gøre verden til noget bedre og tryggere. Lad os tobarister være med til at give en positiv visdom, også til dem der gerne vil ødelægge vores samfund og jorden. I håb om, at de tænker endnu engang på, hvor destruktive de er !